Copyright 2018
Ravnløkke og Parkins





Tekstildesigner Louise Ravnløkke og tegneserietegner Signe Parkins har mødt hinanden på Designskolen i Kolding. De er blevet venner og sammen er de begyndt at lave strikkede tegneserier. Deres første kollektion HEJ består af en serie på 6 tæpper.

Se kollektionen her

Louise Ravnløkke (f.1984) designer i tekstile materialer og teknikker. Med en eksperimenterende tilgang bruger Louise hænderne og sin intuition til at udforske materialers strukturer, mønstre og farver. Humor og finesse er nøgleord når hun udvikler nye tekstiler til beklædning og interiør.

Signe Parkins (f.1979) arbejder i feltet mellem illustration, kunst og tegneserier. Hendes arbejde er båret af fortælling, sanselighed, tristesse og humor. Af og til udgiver hun små selvpublicerede bøger, ellers arbejder hun med at lave større tegnede projekter.